SF: Kæmpe SF- sejre i trafikaftale

SF sikrer bedre cykelveje og tog- og letbaneforbindelser. Sådan beskriver Pia Olsen Dyhr trafikaftalen, der er indgået mellem et bredt flertal af partierne i Folketinget.

Den kollektive trafik og cykelforhold får et stor løft til gavn for bus- og togpassagerer og cyklisterne, men bestemt også for klimaet.

- Vi har sat solide aftryk på dette forlig, siger trafikordfører, Pia Olsen Dyhr, der har forhandlet på SF’s vegne.

- Vi har skaffet 1 mia. til cyklerne, det er en fordobling af hvad regeringen havde lagt op til. Det betyder at vi kan forbedrer forholdene for cyklister markant , ikke mindst gennem flere midler til at sikre cykleveje for bl.a. skolebørn. Vi kender alle uroen i maven, når børnene sendes af sted til skole langs en travl vej, hvor biler og lastvogne suser forbi. Uden SF var skolebørn, studerende og alle de mange 100.000 andre cyklister ikke blevet hørt, siger Pia Olsen Dyhr.

Aftalen forbedrer også den kollektive trafik med et nyt signalsystem, nye jernbanestrækninger, en timeplan, der gør det hurtigere at rejse mellem landsdelene, udbygning og forbedring af togstationer og letbaner i Århus og måske København.

Ikke mindst letbanerne krævede hårde forhandlinger.

- Hvis vi skal lette pendlernes vej til arbejde og gøre den kollektive trafik attraktiv, kræver det markante forbedringer. Ikke mindst omkring de store byer. Det skal være nemt at tage tog, letbaner eller bus til og fra arbejde. Derfor kæmpede vi hårdt for bl.a. letbaner. Vi vandt i Århus. København vandt vi delvist, siger Pia Olsen Dyhr.

Det er første gang at SF er med i et trafikforlig med en borgerlig regering ved roret.

- Vi formåede at trække dem et godt stykke i vores retning. Det er endnu et bevis på, at SF tager ansvar og er med når Danmarks fremtid planlægges. Trafikforliget planlægger jo Danmarks transportsektor frem til 2020, så det er tilfredsstillende, at vi har sat så tydelige aftryk, siger Pia Olsen Dyhr

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App