SF: Helt enig med kommissionen

Forebyggelseskommissionen kom i dag med deres længe ventede rapport. SF erklærer sig enig i alle punkter.

- Det er ikke nok at oplyse og så ellers lade det være op til den enkelte at ryge, drikke og spise sig ihjel. Ligesom man på trafikområdet med stort held har indført restriktioner for at få dødstallene ned, skal der også på sundhedsområdet reguleres, så vi kan redde nogle af de 20.000 mennesker, som årligt dør af sygdomme, vi kunne have forebygget, siger Karl H. Bornhøft, SF's sundhedsordfører.

- Det er godt at se, at forebyggelseskommissionen på afgørende punkter er enige med SF i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme, udtaler Karl H. Bornhøft.

- Især er kommissionens forslag om at sætte afgiften på cigaretter op til 50 kr., fordoble afgiften på sukkerholdige fødevarer og sodavand og indførelse af forbud mod reklamer af alkohol seriøst. SF har allerede for et år siden lavet et ambitiøst folkesundhedsforslag, der indeholder samme forslag, som forebyggelseskommissionen nu offentliggør, siger Bornhøft videre.

- Nu har vi så fået kommissionens rapport, som lægger op til markante tiltag for at forbedre den danske folkesundhed. Desværre må vi konstatere, at selvom kommissionens anbefalinger er fornuftige og tiltrængte, ja så har Regeringen og DF allerede reelt ødelagt mulighederne for at følge anvisningerne på grund af deres udspil til en ny skattereform. Det er en hån mod kommissionens arbejde og de tusindvis af danskere, som hvert år dør af kroniske sygdomme, slutter Karl H. Bornhøft.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App