Det vi har sammen

Sexshop må kun støtte brysterne i diskretion

Foto: TV ØST

Sexshoppen Lovejoy.dk i Præstø vil gerne give 10.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse, men det skal ske i diskretion, lyder det fra organisationen.

Lennart og Stine Øster fra Præstø har samlet 10.000 kroner ind til Kræftens Bekæmpelse, men pengene skal gives i allerdybeste hemmelighed. Det skriver eb.dk.

Parret står bag internetsexshoppen Lovejoy.dk, og sådan en virksomhed vil den velgørende organisation ikke kædes for tæt sammen med.

- Vi vil ikke knyttes op på et konkret produkt. Lennart Øster må gerne have vores logo på sin hjemmeside, men vi vil ikke have vores logo på produkterne, fordi vi er bange for, at det vil skabe for meget furore og polemik. Vi ønsker ikke at støde andre mennesker, og det kommer vi måske til, hvis vores logo bliver set på et stykke sexlegetøj, siger Claus Lorenzen, der er markedschef i Kræftens Bekæmpelse.

Fuldstændigt ubegribeligt

Ægteparret ville have solgt lyserødt sexlegetøj for at støtte op om kampagnen Støt Brysterne, men modsat andre virksomheder fik Lovejoy.dk ikke lov til det.

- Det er mig fuldstændig ubegribeligt, at Kræftens Bekæmpelse er så snerpede. På den ene side vil de gerne have vores penge - på den anden side vil de ikke kendes ved os. Det besværliggør salget - og dermed indsamlingen - at vi ikke må bruge logoer på vores produkter, og det er dobbeltmoral af værste skuffe, at vi gerne må sende penge - men ikke samle ind, siger Lennart Øster, som alligevel har valgt at støtte årets kampagne.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App