Det var en enig domsmandsret, der onsdag idømte en 45-årig tidligere militærmand halvandet års fængsel for overgreb på sin søns bedste ven, skiver Folketidende.
I perioden fra 2002 til 2008 forgreb den 45-årige sig flere gange på den forurettede, som nu er 20 år. Ifølge den forurettede var det overgreb i form af samleje, oralsex og tungekysseri. Det fandt både sted på mandens bopæl i Nysted-egnen og på forskellige rejser, hvor manden inviterede drengen med som én af sine sønners venner.
Det var først efter pres fra sin kæreste, at den forurettede i 2010 fortalte om overgrebene.
Forsvareren afviste anklagerne med vægt på, at forurettede grundet sin belastede baggrund fremstod som utroværdig. Den dømte har anket til frifindelse.