Sexmisbrugsdømte vil frifindes

To personer, der i midten af december 2010 blev idømt fængselsstraffe i en sag om sexmisbrug af børn i Fårevejle i Odsherred, har valgt at anke dommene til Østre Landsret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 70-årige Harry Normann Knudsen blev 17. december idømt tre år og seks måneders fængsel, og hans papbarnebarn, 18-årige Tobias Wikborg, fik tre år og otte måneders fænsel. Det var straffen for at udsætte flere børn for blufærdighedskrænkelser og seksuelle overgreb. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad tirsdag.

En uretfærdig straf, mener de to, der begge har anket. De går efter frifindelse eller en formildelse af straffen.

Den 70-åriges advokat, Jakob Warrer, Holbæk, oplyser til Holbæk Amts Venstreblad, at hans klient vil frifindes, og han håber, at landsretten vil vægte de beviser, der kom frem i byretten, anderledes. Jakob Warrer gætter på, at sagen vil komme for landsretten inden for de næste fire måneder.


Nyhedsoverblik