Sexforbryder flygtede på scooter

Politiet er på jagt efter 30-årige Bo Jensen. Han stak af fra Kofoedsminde under en udflugt med personalet i fredags. Politiet betragter Bo Jensen som en farlig mand - og beboerne i området er utrygge:

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En mand, der tidligere har begået voldtægt under en flugt fra fængslet, er nu igen stukket af.

Der er tale om den 30-årig Bo Jensen, der sidste år fik en tidsubestemt dom for voldtægt og hjemmerøverier.

Det bekræfter vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen over for Ekstra Bladet.

- Den er god nok. Det er en skidt fyr at have rendende rundt, siger han.

Manden er flygtet fra den sikrede institution ved Rødby, hvor han afsonede sin behandlingsdom. Flugten skete i fredags, men politiet har altså ikke meldt noget ud før nu.

Manden fik udleveret en scooter, så han kunne køre til stranden sammen med personalet, der også var på scootere, men det lykkedes ham at køre fra dem.

Da Bo Jensen i 2009 var på flugt var han med til at begå et hjemmerøveri mod en 60-årig kvinde i Sakskøbing, der også blev voldtaget.

Politiet beder om hjælp

Bo Jensen, der stammer fra Lolland, beskrives som 177 cm høj, 98 kg, kronraget, formentlig klædt i hiphoptøj og går let foroverbøjet. Manden har en piercing i højre øjenbryn og to ringe i venstre øre.

Politiet har uden held søgt efter Bo Jensen siden i fredags, og da han skønnes farlig på grund af sine anbringelsesdomme, beder Politiet borgerne om hjælp nu.

Eventuelle oplysninger om Bo Jensen bedes givet til politiet på tlf. 1-1-4 ved ikke akutte henvendelser og tlf. 1-1-2  ved akutte henvendelser.


Nyhedsoverblik