Sendt hjem med fnat

Ubby Efterskole tæt ved Kalundborg måtte i torsdags sende eleverne på ufrivillig ferie. 15 elever havde symptomer på fnat.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter at have diskuteret det med en sundhedsplejerske, en lokal læge og embedslægen valgte forstander Troels Midtgaard at sende samtlige elever på Ubby Efterskole hjem. Formålet var at stoppe sygdommen i at brede sig til flere elever. Fnat smitter ved berøring.

- Der er ingen tvivl om, at man kommer hinanden ved, når man går på efterskole, og så har sådan nogle ottebenede sjovere let spil, siger Troels Midtgaard.

På mandag vender eleverne tilbage - forhåbentlig fnatfrie og parate til en ny uge.

- I næste uge skal alle vores elever behandles med forebyggende creme igen. Det er det mest fornuftige at gøre, og i øvrigt det, som vi har aftalt med embedslægen, siger Troels Midtgaard.

Fnat er en mide, som graver sig ned i huden, hvor den lægger æg. Symptomerne viser sig efter tre uger i form af kløe og udslet. 


Nyhedsoverblik