Sender nødhjælp til Marokko

Nødhjælpsdepotet Næstved pakkede mandag en container med blandt andet tøj, skolemøbler og hospitalsudstyr, som skal sendes til Marokko.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det, der egentlig bare skulle have endt sine dage på genbrugspladsen, skal nu gøre andre mennesker glade.

I dag fyldte den frivillige organisation Nødhjælpedepotet Næstved – Danish Relief Group en 40-fods container med blandt andet tøj, skolemøbler og hospitalsudstyr. Containeren skal i morgen sendes til Marokko, hvor omkring 4000 borgere får glæde af tingene.

- Tingene skal sendes til en lille landsby, der ligger i det sydlige Marokko, hvor der bor omkring 4000 mennesker. De har nogle lokaler, som de indretter med de ting, de får her fra Danmark, så de blandt andet kan lave et nødhospital og skoler, siger Kaj Christiansen, der er bestyrelsesmedlem i Nødhjælpsdepotet Næstved - Danish Relief Group.

Tingene, der bliver sendt af sted, er alle givet gratis til organisationen, og forskellige donationer betaler for transporten.

Mandag modtog organisationen 25.000 kroner fra Lions Club Suså og Y´s Mens Club i Næstved. De penge skal bruges til at sende en container med nødhjælp til Litauen til oktober.


Nyhedsoverblik