Selvransagelse efter amokdruk

Berusede danske gymnasieelever hærgeede gaderne i Tjekkiets hovedstad Prag. En af de unge kommer fra Sorø og hun indrømmer at det hele gik over gevind.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Viktoria Paulsen går på gymnasiet på Sorø Akademi. Hun var blandt de unge, der har været på massiv druktur i den tjekkiske hovedstad Prag.

- Det var jo mest en tur, hvor det handlede om at feste, drikke og have det sjovt. Vi var ikke rigtigt ude at se så meget, fortæller hun.

Det var et brag af en fest i Prag, men efter hjemkomsten er der kommet en følelse af at det hele gik lidt over gevind for de mange unge danskere

- Når man stod i kø udenfor, så flød det med blod på gaden, fordi folk havde været oppe at slås. Der blev jo også stukket med kniv, og jeg var på vej ind på et dansker-diskotek, men blev stoppet fordi politiet var i gang med at ryddede det med tåregas.

Viktoria oplevede at hele turen var planlagt så det handlede om at drikke mest muligt:

- Guiderne var jo bare unge mennesker, der var med for at gejle os andre op, så de var jo lige så fulde som alle andre, fortæller hun.

I Prag koster en stor drink med rigeligt alkohol hvad der svarer til 30 kroner. De billige priser gjorde selvfølgelig, at danskerne drak ekstra meget. Undersøgelser fra Institut for Folkesunhed viser, at danske unge har Europarekord i druk, og Viktoria Paulsen er også selv i byen for at feste næsten hver weekend

- Hvis du ikke er med så er det jo lidt som om du er udenfor. Det er jo der al det sjove sker, og der man møder nye mennesker

Karsten Langberg fra Slagelse misbrugscenter mener, at forældrene skal kigge ind ad, hvis de vil ændre de unges alkoholforbrug:

- Unge mennesker gør ikke hvad deres forældre siger, men de gør i stedet, hvad deres forældre gør. Derfor handler det om at være et godt eksempel, og at være i dialog med de unge, så de får lyst til at lytte til deres erfaringer.


Nyhedsoverblik