Selvmords-truet soldat sendt i krig

Trods adskillige advarsler sendte Forsvaret en depressiv soldat til Afghanistan. Her tog han sit eget liv. Og den sag er ikke enestående, mener Hærens Korporal- og Konstabelforening,

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er soldatens forlovede, Rebecca Andersen  fra Avnø, der søndag fortæller sin historie til Berlingske Tidende.

Hun forsøgte at advare Forsvaret mod at sende oversergent John Mogensen i krig, men i stedet fik han en reprimande af sin chef, og en besked om at "tage sig sammen". Efterfølgende - i december 2004 - skød han sig selv i lejren i Afghanistan.

Specialkonsulent Yvonne Tønnesen fra Hærens Korporal- og Konstabelforening siger til Berlingske Tidende, at hun kender til op mod 80 soldater, som på samme måde har orienteret chefer og kolleger om psykiske problemer inden deres udsendelse, men blev sendt ud alligevel. 

Forsvaresminister Gitte Lillelund Bech vil ikke udtale sig om den konkrete sag. Men hun siger, at forsvaret i dag gør meget mere for at forberede soldaterne til udsendelse, end man gjorde i 2004.


Nyhedsoverblik