Selandia skal undersøges af ministeriet

Undervisningsminister Bertel Haarder truer skoler, der omgår udlændingeloven, med politianmeldelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selandia i Slagelse er blevet kritiseret for at hente fattige nepalesiske studerende til Danmark og kræve mange tusinde kroner per studerende, selv om skolen burde vide, at de færreste gennemfører uddannelsen.

Nu vil Undervisningsministeriet opsøge en række uddannelser i Danmark, fordi der er optaget usandsynligt mange nepalesere i år og sidste år. Uddannelserne skal redegøre for deres hensigter med at rekruttere studerende i fattige lange. Det skriver Kristeligt Dagblad.

- Der kommer inspektion på samtlige skoler, og de bliver bedt om at dokumentere deres optagelsesprocedure. De, der kommer fra ministeriet, vil desuden bede om at se og tale med de studerende for at tjekke, om de overhovedet er der, og om de kan tale engelsk, siger undervisningsminister Bertel Haarder (Venstre).

Han oplyser, at det skærpede tilsyn vil omfatte skoler med en "mistænkelig stor tilgang af studerende fra bestemte lande", herunder Nepal.

- Vi lukker uddannelsen på de pågældende skoler, hvis der er nogen som helst slinger i valsen. Dertil kommer politianmeldelser, hvis nogen omgår udlændingeloven, siger ministeren til avisen.

Ifølge de seneste bestemmelser er uddannelserne forpligtet tilm at anmelde inaktive udenlandske studerende. Om de gør dette vil også blive undersøgt.

 


Nyhedsoverblik