Det vi har sammen

Sekunder fra at blive ramt af syrebombe

Foto: TV ØST

Bomberne, der er fremstillet af blandt andet afløbsrens, er tilsyneladende ved at blive populære blandt de unge - men politiet advarer mod den farlige leg.

Annette Møller fra Slagelse var i weekenden sekunder fra at blive vansiret for livstid, da hun  fandt en såkaldt syrebombe i sin have.

Bomben, der består af en plastikflaske med blandt andet ætsende afløbsrens, blev kastet ind over hendes hæk, mens hun gik udenfor. Annette Møller samlede den op, men opdagede at det sydede og kogte indeni. Hun satte flasken fra sig og nåede lige i sikkerhed bag en port, da den sprang.

I følge politiet var hun i bedste fald blevet frygtelig vansiret i ansigtet og i værste fald have mistet synet, hvis bomben var eksploderet, mens hun holdt den.

Politiet mener, det er tre drenge på ned til 13 år, der har kastet den farlige bombe. De har allerede talt med den ene dreng og ved hvem de to andre er.

Tilsyneladende er det ved at blive en populær leg blandt de helt unge at sprænge syrebomber. Der er ligeledes i weekenden blevet sprængt flere af dem på Søndermarksskolen i Slagelse.

Politiet tog derfor tirsdag sammen med SSP-tjenesten rundt i de ældste klasser for at advare om hvor farlige de hjemmelavede syrebomber er. Også for de unge selv. Det er nemlig ikke til at vide helt præcis, hvornår bomberne sprænger.

Politiet advaer samtidig om at man samler flasker med mistænkeligt indhold op.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App