Det vi har sammen

Seks personer på sygehus efter uheld

Foto: TV ØST

Tre biler var torsdag involveret i et trafikuheld ved Freerslev ved Haslev. Seks personer blev kørt til sygehuset, men er tilsyneladende sluppet heldit.

Et alvorlig trafikuheld ved Freerslev ved Haslev er efter alt at dømme endt heldigt for de implicerede.

Tre biler var involveret i uheldet, hvorefter fire voksne og to børn måtte køres til behandling på sygehuset i Køge.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- I første omgang frygtede vi, at der var tale om en alvorlig ulykke - men det ser heldigvis ud til, at alle implicerede er sluppet billigt, siger vagtchef Henrik Karlsen til TV ØST.

Uheldet opstod på Køgevej klokken 13.20. Her overså føreren af en personbil, at bilen foran var bremset lidt op for at dreje væk fra vejen. Personbilen bragede derpå op i den bremsende bil, der efterfølgende blev slynget over i en modkørende bil.

- Der sad to voksne og to børn i den bil, som blev påkørt i første omgang, og to personer i den bil, som efterfølgende blev ramt. De er alle seks blevet kørt til behandling på sygehuset. Føreren af den bil, der forårsagede uheldet, var den eneste, der tilsyneladende er sluppet for fysiske skader ved uheldet, siger vagtchefen.

Politiet har sendt en bilinspektør til uheldsstedet for at undersøge forholdene ved uheldet, og førerne af to af bilerne i uheldet har rutinemæssigt fået taget en blodprøve for at kontrollere for spiritus i blodet. Der er dog indtil videre ingen mistanke om, at der har været involveret spiritus eller stoffer i uheldet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App