Det vi har sammen

Seks kajakroer reddet efter kæntring

Foto: TV ØST

Sejerø-færgen måtte pludseligt ud i en redningsaktion, da en gruppe kajakroere kom i knibe.

En større redningsaktion blev indledt, da hele seks kajakroere fredag eftermiddag kæntrede i bugten syd for Sejerø.De er nu alle i god behold.

- De blev reddet af Sejerø-færgen og af brandvæsnets gummibåd. Og to af dem kom selv op i kajakkerne igen, siger stabsvagten hos Søværnets Operative Kommando.

De uheldige roere var en del af en gruppe på i alt ni personer, der var af sted sammen.

Gruppen kunne selv slå alarm via deres mobiltelefoner, da det gik galt.

- De var heldigvis godt klædt på og havde også redningsveste på, lyder det fra SOK.

Tip os Har du et godt tip?