Det vi har sammen

Seks hvalpe stadig forsvundet

Foto: TV ØST

I onsdags blev seks hundehvalpe af racen Cotton de tulear stjålet fra deres mor. Hvalpene var bare tolv dage gamle, og kan ikke overleve uden deres mor. Selvom hvalpene har været efterlyst på landsdækkende tv, har hundeejeren intet hørt. Nu frygter hun for hvalpenes liv.

Molly er af racen cutong de tulear. I onsdags fik hun stjålet sine seks hvalpe. Hvalpene var bare tolv dage gamle.

- De er jo så små, at de er afhængige af modermælk. De skal spise hver anden time, og jeg har svært ved at forestille mig, at tyven kan fodre dem ordentligt, siger Heidi Felbig, der ejer Molly.

Selvom hvalpene har været efterlyst på landsdækkende tv, er der endnu ikke kommet nogen henvendelser. Hvalpene blev stjålet mens Molly var på hundekennel. Tanken var at hunden sku føde med professionel hjælp.

I dag fortryder Heidi Felbig, at Molly ikke fik lov at føde hjemme, men hun kan stadig ikke forstå, at nogen vil fjerne så små hvalpe fra deres mor:

- Det er jo forfærdeligt, og jeg kan godt føle mig skyldig. Det var jo min beslutning, at Molly sku have hvalpe, og dermed har jeg jo udsat hende for det her, siger Heidi Felbig.

Hos dansk kennelklub oplever de, at der en stigende tendens til at tyve går efter hvalpe fra racehunde. Seneste eksempel fra vores region er fra februar i år, hvor fem chiwaawa hvalpe blev stjålet fra en hundekennel på Lolland.

Der er penge at score for tyvene. Mollys hvalpe vurderes at kunne indbringe mellem 9 og 14.000 kroner stykket. Heidi Felbig frygter, at hvalpene er blevet fragtet ud af landet.

Heidi Felbig har en klar besked til folk, der ligger inde med oplysninger om hvalpene:

- Henvend jer, så Molly kan få sine små babyer tilbage.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App