Det vi har sammen

6-årig pige faldt ned fra 7 meter højt træ

Foto: TV ØST

Pige fra Ringsted er indlagt på Rigshospitalet i København efter stort fald.

Midt- og Vestsjællands Politi frygtede det værste, da de i formiddags modtog meldingen om, at en 6-årig pige var faldet 7-8 meter ned fra et klatretræ tæt ved Asgårdsskolen, der ligger ved Smålodsvej i Ringsted.

- Hun har fået luften slået helt ud af kroppen, og hun er åbenbart bevidstløs i et kort øjeblik, fortæller vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard.

Slipper med skrammer

- Det ser ud til, at hun slipper med diverse knubs. Det kan da godt være, at hun har brækket et ribben eller en arm, men det er trods alt billigt sluppet, når hun nu er faldet så langt ned, siger han.

Pigen klagede efter faldet over svage smerter i ryggen, og man besluttede derfor, at hun for en sikkerheds skyld skulle flyves med en lægehelikopter til Rigshospitalet.

- Vi følger op på sagen senere i dag, når hun har været igennem de forskellige undersøgelser, fortæller Martin Bjerregaard.

Politiet ved endnu ikke, om klatretræet hørte til Asgårdsskolens legeplads, eller om det blot stod tæt ved skolens arealer.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App