Seerne er rørende uenige: Konkurrence for stærke hunde vækker debat

02:44

Historien om Weightpull for hunde har fået seerne til tasterne, som heftigt har diskuteret konkurrencen. Dyreplageri, mener mange. Det afviser dyrlæger dog i dag.

En konkurrence for stærke hunde i Korsør har de seneste dage skabt enorm debat på TV ØST’s Facebookside.

I lørdags fortalte vi historien om Weightpull Team Vestsjælland, der lørdag afholdt konkurrence for stærke hunde, som dyster i at trække det tungeste læs. 

Billederne blev vist i nyhederne på TV ØST og på vores Facebookside – og det fik seerne til tasterne på opslaget, som i skrivende stund er blevet vist 43.000 gange, og delt 134 gange. 189 kommentarer er der kommet fra brugerne, som heftigt har diskuteret hvorvidt, der er tale om dyreplageri eller ej.

For eksempel skriver Mette Christiansen: ”I klippet ser jeg kun hunde der aser og maser for at gøre deres ejere glade og tilfredse . Jeg mangler at se hundenes glæde ved arbejdet. Det er muligvis gået tabt i optagelserne, det skal jeg ikke kunne sige, men umiddelbart syntes jeg det ser voldsomt ud.

Charlotte Lund supplerer: ”Hvor er det forfærdeligt at se på !  dyr skal bruges til at nusse kæle og forkæles og ikke en skid andet ! Syg "sport" eller hvad det bliver kaldt.

Se også: Stærke hunde trak tunge slæder

Sådan lyder en del af kommentarerne til konkurrencen. I dag afviser dyrlæger dog, at der skulle være tale om noget, som gør ondt på hundene.

- Dét, at de skal bruge deres krop til noget, det er sådan set kun sundt for hunden, jeg kan ikke se, at det skulle være dyreplageri i hvert fald, siger dyrlæge Sven Andresen, som stod for at tjekke hundene inden konkurrencen begyndte i lørdags.

Hos Weightpull Team Vestsjælland afviser man også kritikken.

- Jeg har da respekt for, at folk synes, det er noget mærkeligt noget, det vi laver. Men i stedet for at kalde os dyreplagere skulle man måske undersøge lidt først, siger Tina Stigfeldt, der er træner i klubben.

Øverst på siden kan du høre dyrlæger og Weightpull Team Vestsjælland kommentere på kritikken.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App