Det vi har sammen

Seerhistorie: Sjællænder vinder engelsk rallymesterskab

Foto: TV ØST

Niki Bjerg Larsen fra Dianalund i Vestsjælland har vundet juniormesterskabet i British Rally Championship i England.

Af Christian Larsen, Far til Niki Bjerg Larsen

Niki har kørt rally i fem år med rigtig gode resultater. I starten af  2006, blev han udtaget af DASU i et talent udviklingsprojekt, hvor han i samarbejde med DASU og Suzuki Danmark blev ”kørt i stilling” til en international rallykarriere. 

I April 2008 kørte Niki så sit første løb i BRC i England Kershop Forest udenfor Carlisle. Niki og hans andenkører Arly Larsen, sluttede på en samlet 27. plads generalklassement, og på en flot tredjeplads i såvel Suzuki Sport Cup og den lille grp. N klasse. På fire af prøverne satte Niki Bjerg hurtigste tid i sin klasse.

Næste løb, det berømte Jim Clark International Rally var i maj i Skotland omkring Kelso, der ligger syd for Edinburgh, hvor Niki og Arly kom på en 3. Plads og generelt lå på en 25. Plads.

3. løb blev kørt på Isle of Man i Juli måned. De kom i mål som nr. 2 i et meget krævende løb, Niki udtaler

- et øjebliks uopmærksomhed ændrer med det samme succes til fiasko. De er bare så vigtigt at kunne læse vejene, der hele tiden ændrer sig og skifter karakter. Det er helt sikkert, både fysisk og mentalt, det hårdeste og det længste løb jeg nogensinde har deltaget i, ja faktisk er det lige så langt som et VM løb.

Det 4. løb Ulster International Rally blev kørt i byen Armagh, nærmere bestemt nord Irland i August måned. De lå for det meste som 2. og 3. hurtigste Suzuki, så tempoet fejlede ikke noget. På grund af Niki og Arly måtte en tur i ”botanikken” tabte de 40 min. De 40 min. var desværre umulige at indhente. Niki og Arly sluttede som sidste Suzuki og det bragte dem dermed ned på en 3. plads i det samlede resultat i mesterskabet.

5. løb blev kørt i September måned i Yorkshire. Alt i alt var løbet et sandt mareridt med masser af problemer, hvor intet åbenbart skulle lykkes for holdet, og de måtte nøjes med en 6. plads i Suzuki Cuppen.

- Det har været et af de værste løb jeg har kørt længe. Masser af problemer i et hårdt rally hvor en enkelt prøve er hårdere for bilen end et helt DM løb, ja jeg undrer mig faktisk over at bilerne overhovedet kan hænge sammen efter en sådan behandling, sagde en tydeligt skuffet Niki Bjerg efter løbet.

6. og sidste løb blev så kørt i Aldershot, syd for London hvor de to danskere sluttede på en tredjeplads i Suzuki Cupèn og samtidig blev vinder af juniormesterskabet i Suzuki Cuppen. Dermed er han indstillet til at deltage i en test om udtagelse som startdeltager i Pirelli Startdriver, som betyder, at han har chancen for at køre i en gruppe N-bil i 2009 i England.

Det har været en krævende opgave men også meget spændende og udfordrende. Det kan slet ikke sammenlignes med løbene i Danmark. Gruset der blev kørt på var grus med store sten og hårdt for bilerne og krævede meget af kørerne. De har selvfølgelig en stor pose erfaring med hjem udover den flotte sejr.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App