SEAS-NVE lokker med gavekort

Et gavekort til Netto skal få SEAS-NVE's kunder til at sige ja til fibernet. Gavekortene betales af el-selskabets andelshavere, og det vækker kritik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

 

 

 

SEAS-NVE bruger andelshavernes penge til at give Netto-gavekort til folk, hvis de siger ja til at tale med en fibernet-sælger. Det fortæller Dagbladet.

-Siger du »ja tak« til, at vi må kontakte dig, kvitterer vi ved at sende dig et gavekort til Netto på 150 kr.« står der i et brev, som 30.000 husstande på Sjælland har fået eller vil få ind ad døren fra det andelsejede el-selskab.

For at få gavekortet på de 150 kroner skal modtageren acceptere at tale uforpligtende med en sælger fra SEAS NVE's fibernet over telefonen eller ved et personligt besøg.

Gavekortene kan i yderste konsekvens koste 4,5 millioner kroner, som skal betales af forbrugerne, der ejer SEAS-NVE. 

Selskabet forventer dog kun, at omkring 10-12 procent siger ja til at blive kontaktet, så udskrivningen til gavekort bliver på omkring en halv million kroner. 


Nyhedsoverblik