Det vi har sammen

Seas-NVE bag fibernet til sygehuse

Foto: TV ØST

Det bliver Seas-NVE, der i de næste fire år via fiberbredbånd skal sikre lynhurtig og sikker kommunikation mellem Region Sjællands otte sygehuse og de institutioner, som regionen samarbejder med.

Region Sjælland sendte opgaven i udbud, og de tre nuværende leverandører bød ind. Regionen har valgt at tildele Seas-NVE med hovedsæde i Svinninge opgaven foran TDC og KMD. Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

- Med dette udbud kan vi opnå stordriftsfordele til gavn for alle, siger Region Sjællands it-chef René Clausen til Venstrebladet.

Etableringsopgaven er i udbuddet sat til at vare lidt over et år. Der skal etableres direkte forbindelser fra de to store datacentre på sygehusene i Ringsted og Slagelse.

Desuden skal de institioner, der samarbejdes med - f.eks. Sklerosehospitalet, Filidelfia, jordemorkonsultation, specialtandpleje og andre - kobles på netværket.

- Vi er nok færdige til foråret, siger Aage Wolff-Sneedorff, telechef i Seas-NVE Erhverv, til Venstrebladet.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App