Se video: Sådan blev sørøvere reddet med helikopter

Foto: TV ØST

De 2 sørøvere fra Holbæk kan se frem til et retsligt efterspil, efter morgenens tyveri og forlis med turbåd fra Holbæk.

Der venter efter alt at dømme gevaldige tømmermænd for to unge mænd fra Holbæk – både i direkte og og i overført betydning.

De mænd på 18 og 24 år fra Holbæk stjal i morges galeasen Hjalm i Holbæk Havn i et forsøg på at sejle til Samsø. De var dog kun kommet få hundrede meter fra land, før skibet blev uhjælpeligt fanget i isen, og de to mænd måtte ringe til politiet for at få hjælp.

Søværnet måtte derefter sende en redningshelikopter for bringe de to mænd i sikkerhed på land. De blev fløjet til Roskilde Lufthavn, hvor politiet ventede på dem. Du kan se videooptagelser af redningsaktionen herunder.

Afhøres af politiet

De to mænd bliver nu afhørt af politiet, men vil efter alt at dømme blive løsladt senere på dagen. Det oplyser Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

De to kan dog se frem til en række sigtelser, og regninger forude. I første omgang er de sigtet for brugstyveri og for flere overtrædelser af søfartsloven. 

Politiet vurderede ved anholdelsen, at de to mænd var berusede, og udtog derfor en blodprøve af begge mænd. Derfor kan der vente en sigtelse for spiritussejlads, for at sejle skib uden tilladelse og for tyveri af et fartøj. Derudover kan de blive mødt af et erstatningskrav for redningsaktionen.

Ved hjælp fra Omø-færgen lykkedes det i løbet af onsdag formiddag af få bragt Hjalm flot igen, og hun ligger nu igen i sikkerhed i havnen.

02:01 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App