Se Merkur på aftenhimlen

Foto: TV ØST

Merkur, der er solsystemets inderste planet og en sjælden gæst på himlen, kan for tiden ses efter solnedgang. Send et billede til TV2 ØST.

Planeten Merkur er en sjælden gæst på himlen, men i denne uge kan den ses tydeligt efter solnedgang. Merkur vil være tydelig omkring klokken 21:30, da solen vil være så langt under horisonten, at Merkur kan skimtes som en klar stjerne.

Da Merkur stå meget lavt på himlen, kræver det et frit udsyn, for at kunne se den. Samtidig kan en almindelig håndkikkert være en god hjælp, til at få øje på stjernen.

Merkur vil være synlig fra den 26. april, hvor den får selskab af månen.

Merkur er solsystemets inderste planet og derfor tættest på solen.

TV2 ØST vil gerne have billeder af planeten. Så tag fat i kameraet og send et billede af Merkur til TV2 ØSTs redaktion på denne mail: web@tv2east.dk

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App