Det vi har sammen

Scandlines forarger med ekstremt lave priser

Foto: TV ØST

Ny afgiftskampagne fra Scandlines vækker forargelse hos danske købmænd.

Danskerne skal sætte verdensrekord i køb af afgiftsfrie varer. Sådan lyder en ny priskampagne fra Scandlines, der dermed prøver at lokke kunderne til rederiets bordershops i Puttgarden og Rostock. Og den vækker forargelse blandt butikskæder og købmænd i Danmark, oplyser P4 Sjælland.

Kampagnen består af såkaldte endagstilbud som er meget lave. Og selv for grænsesupermarkeder virker priserne til at være utroligt lave. Rederiets bordershops har ifølge Dansk Handelsblad blandt  andet tilbudt kunderne en ramme Tuborg eller Carlsberg til 29,95.- og en liter vodka til 49,95.

- Vi kan kun gøre politikere og embedsmænd opmærksomme på, at det absurde danske afgiftsniveau har "æren" for, at Scandlines forventer at sælge 119.980 øl på en dag fra blot to butikker, lyder det fra De Samvirkende Købmænd.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App