Det vi har sammen

Sanne Salomonsen griber ind i sag om forsømmelse af dyr

Foto: TV ØST

Den kendte sangerinde Sanne Salomonsen har personligt involveret sig i sagen om de forsømte hunde på kennelen Hovawart - tidligere Hof-Joy - i Haslev.

Et personligt fremmøde og en udbetaling på 10.000 kroner.


Det blev prisen for den kendte sangerinde Sanne Salomonsen, der lørdag aften personligt greb ind i sagen om hundene på kennelen Hovawart - tidligere Hof-Joy - i Haslev.


- Det skete meget pludseligt, at hun gik ind i sagen. Jeg var til børnefødselsdag, da Sanne Salomonsen ringede og fortalte, at nu var hun på vej i bil herned for at afslutte sagen. Så kørte vi derud sammen, og hun forhandlede en pris på plads med ejerne af kennelen, fortæller dyrlæge Rikke Christensen-Lee fra Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde til TV2 ØST.Hunde måtte bæres udStraks efter handelen overdrog Sanne Salomonsen hundene til Dyrenes Beskyttelses internat i Roskilde, og med hjælp fra Falck blev hundene fragtet til internatet.


- Det var forfærdeligt. Mange af hundene havde aldrig prøvet at være udenfor før, så vi måtte bære dem ud i bilerne. Og deres helbreds- og hygiejnetilstand generelt var ikke god, siger Rikke Christensen-Lee.


Dyrenes Beskyttelse har den seneste tid arbejdet hårdt på at få udleveret omkring 45 hunde fra Hovawart, hvor hundene har levet under kummerlige forhold, og med Sanne Salomonsens indgriben er 53 hunde fra Hof-Joy kommet væk derfra. nu indkvarteret på internatet.


- Det var en meget bevæget dag. Der var mange synlige følelser. Jeg tror, at alle var glade for løsningen, siger Rikke Christensen-Lee.Hunde fri før tidHundene skulle have været tvangsfjernet af politiet fra Hovawart 1. februar – men med Sanne Salomonsen indgriben blev processen fremskyndet halvanden uge.


Ud af de 45 hunde måtte 11 aflives kort efter indkvarteringen på internatet. De har blandt andet kæmpet med rådne tænder, benbrud, voldsom gigt og ødelagte trædepuder. Men generelt var alle hundene mærket efter livet på Hovawart.


En del af hvalpene er dog i så god tilstand, at de nu gøres klar til at blive videresolgt til familier – med i købet følger dog en udvidet returret, hvis det ikke går sammen med den nye familie.


Dynenes beskyttelse overvejer nu, om der skal ske mere i sagen om Hovawart. En mulighed kunne være, at gå efter at få ejerne fradømt retten til at holde dyr.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App