Bandidosrocker fik straksdom

Foto: TV ØST

En 25-årig mand med relationer til rockergruppen Bandidos fik i dag seks måneders fængsel for at have slået på en gæst på diskotek Klub Kiwi i Marielyst Sankt Hans aften.

 

En 25-årig mand med relation til rockergruppen Bandidos, fik i dag en straksdom på seks måneders fængsel.

Der var som altid masser af mennesker til Sankt Hans aften på Marielyst på Falster. Derfor var politiet også mødt talstærkt frem, og nærmest for øjnene af politiet slog han ud på natten en anden gæst på Klub Kiwi i Marielyst.

Og da han i forvejen er dømt, ja så mente retten altså, at der var basis for at benytte den såkaldte straksdom, som er lavet for, at voldsmænd kommer direkte i fængsel.

Det var fredag klokken 2.30, han blev anholdt og sigtet for vold mod sagesløs.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App