Det vi har sammen

Sagen stinker (Video)

Foto: TV ØST

Politikerne i Næstved Kommune har fået en sag på bordet, der bogstaveligt talt lugter.

Når Jari Henriksen går på toilettet, er det med blandede følelser.

- Det er værre, end når bonden han gyller, fortæller den unge husejer fra Glumsø.

Jari Henriksen har ikke ondt i maven. Han har ondt i samvittigheden.

- Det er skadeligt. Det er ikke okay, at vores spildevand ryger direkte ud i naturen, siger en forarget Jari Henriksen.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:flv:090308_kloak2.flv]

Når Jari Henriksen skyller ud, rammer afføringen nemlig ikke i det kommunale kloaksystem. Den lander i grøften bag hans hus.

- I 1700-tallets København tømte byens indbyggerne natpotten ud på gaden. Det her er lige så stort et griseri, vurderer Steen Madsen fra Borup. Han er autoriseret kloakmester og har set på Jari Henriksens kloakrør.

Jari Henriksen købte sit drømmehus på Rugvænget i Glumsø i foråret 2006. I 2008 henvendte hans kloakmester sig første gange til Næstved Kommune.

- Kommunen har håndteret den her sag enestående dårligt. I kraft af mit job er jeg i kontakt med mange kommuner, men jeg har aldrig oplevet noget lignende, siger Steen Madsen.

Siden september sidste år har kloakmester Steen Madsen kontaktet Næstved Kommune tæt på 10 gange, men forgæves.

- Den er helt gal. Du kan jo selv se, hvordan toiletpapiret ligger og flyder, fortæller en hovedrystende husejer, der ikke mere han er sart af natur. Han har nemlig tidligere arbejdet med destruktion af døde dyr.

Teknik- og Miljøudvalget i Næstved Kommune har lovet at tage sagen om kloakrøret op på et møde i næste uge. Før mødet har Jari Henriksen et godt råd til politikerne:

- Få fingeren ud. Det her er forurening.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App