Mild dom til lærer for sexkrænkelser

En 32-årig lærer fra Slagelse har fået 60 dages betinget fængsel for at krænke op mod 9 drenge seksuelt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

60 dages betinget fængsel, krav om sexologbehandling og forbud mod at arbejde med børn og unge.

Sådan lyder dommen til en 32-årig lærer, der fredag formiddag var for Retten i Roskilde.

Kyssede

Læreren blev i februar bortvist fra Antvorskov Skole i Slagelse, og han har sidenhen erkendt over for politiet at have krænket 9 drenge i alderen 12-17 år heraf 4 elever på Antvorskov Skole. Resten af drengene kendte han fra tamburkorpset i Store Heddinge og Slagelse Garden.

Den 32-årige skulle blandt andet have skrevet seksuelle beskeder til de unge på Facebook, og anklagerne lød på blufærdighedskrænkelse via Facebook, ligesom han kyssede en enkelt af drengene på munden.
I retten i Roskilde i dag sagde anklageren, Henrik Bergquist, at det er en skærpende omstændighed, at en lærer misbruger sin position og bryder en professionel distance til de unge.

Den 32-årige erkendte, at han ikke havde været god til at sætte grænser.

- Men jeg har aldrig villet de unge noget ondt, og det har aldrig været min intention at lægge op til sex. Men her bagefter kan jeg godt se, at man godt kan få det indtryk, indrømmede han.

Beføling i skridt taget ud

Sagen blev ført som tilståelsessag, men de dele, der handlede om beføling i skridtet, blev taget ud, da den sigtede ikke kunne erkende dem.

Til gengæld var de øvrige tilståelser nok til at dømme ham for krænkelserne.

75.000 kroner i erstatning

Anklageren gik efter 2-3 måneders ubetinget fængsel, men dommen landede altså på 60 dages betinget fængsel, behandling og et forbud.

Den 32-årige skal betale 10.000 kroner til hver af 6 af drengene og 15.000 kroner til en syvende. De 2 øvrige erstatningsspørgsmål bliver afgjort senere.

Læs også:
Skolelærer bortvist efter sex anklager

Lærer: Jeg krænkede elever

Sex krænkende lærer med i Slagelse Garden

 


Nyhedsoverblik