Det vi har sammen

Sag om millionerstatning kan ryge retur til retten

Foto: TV ØST

DiBa kan risikere, at en erstatningssag i millionklassen må tilbage til retten for at blive afgjort.

DiBa kan ende med at skulle en tur i retten igen, hvis ikke banken opnår et forlig med de kunder, som har tabt penge på Scandinotes og Kalvebodpapirer. Det skriver Finanswatch.

For et halvt års tid siden tabte banken sagen i Højesteret, og nederlaget tvang DiBa til at hensætte 50 millioner kroner til erstatninger. Siden har banken forsøgt at indgå et forlig med kunderne, der er repræsenteret af Forbrugerombudsmanden, men lykkes det ikke, kan sagerne ende som rets- eller ankenævnssager.

Formand er gået ind i sagen

Årsagen til, at sagerne kan ende for en domsstol igen er, at det ifølge Finanswatch hverken i Østre Landsret eller Højesteret blev slået fast, hvornår en kunde var for tungt investeret i de tabsramte bankpapirer i forhold til vedkommendes risikoprofil.

Formanden for DiBas bestyrelse, Frank Møller Nielsen, siger til Finanswatch, at han normalt aldrig blander sig i den slags sager, men at han har deltaget i et forligsmåde i den her sag og skal deltage i endnu et fredag.

- Det er meget komplekst, det her. Men hvis det – og jeg gentager, hvis det - mod forventning ikke lykkes at blive enige om en forligsmodel, kan det blive nødvendigt at vente på enten nye afgørelser fra retten eller fra Pengeinstitutankenævnet. Håbet kunne være, at pengeinstitutankenævnet eller byretten i Næstved kan give os nogle af de svar, både vi og modparten savner, sagde formanden på bankens generalforsamling tirsdag aften.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App