Sag om eks-servicechef er udsat

Mandag skal dommer Flemming Jørgensen og hans to domsmænd beslutte, om de kan give forsvareren i servicechef-sagen medhold i ønsket om revisionsbistand i den dokumenttunge sag. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Allerede nu er det ifølge Sjællandske Mediers kilder besluttet at udsætte sagen, fordi man ikke kan nå at afhøre den
hovedtiltalte eks-servicechef og at procedere inden for den berammede tid. Spørgsmålet er så, om der er belæg for at bruge yderligere nogle måneder på at gennemgå Ringsted Kommunes bogføring af, hvilke ydelser kommunens institutioner har modtaget fra Service- og Rengøringskorpset i de år, hvor den
hovedtiltalte var chef. 
Ifølge forsvaret vil en revision kunne dokumentere dets påstand om, at der ikke er tale om bedrageri for 6,7 millioner
kroner som anført i anklageskriftet, men et langt mindre beløb.
En vidneindkaldt statsautoriseret revisor sagde i sidste uge i retten, at revision af kommunens bogføringer vil skabe større klarhed over, hvor meget de tre øvrige tiltalte har arbejdet for Ringsted Kommune.
Eks-servicechefens advokat Michel Juul Eriksen forventerblandt andet på den baggrund, at en revision vil kunne reducere en eventuel strafudmåling, skriver DAGBLADET Ringsted.


Nyhedsoverblik