Sænk farten og skån miljøet

Sådan lyder opfordringen fra folketingsmedlem Pia Olsen Dyhr fra SF. Og hun har henvendt sig til trafikministeren med ønsket om at indføre hastighedsnedsættelser bl.a. på motorvejene.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er en sammenhæng mellem, hvor hurtigt vi kører, og hvor meget CO2 der vi udleder. Trafikminister Lars Barfoed mener dog, at den sparede CO2 udledning skal ses i sammenhæng med den øgede transporttid, en sænkning af farten medfører.

Hvis bilisterne skal sænke farten, vil det koste samfundet tid og penge konstaterer han i et skriftligt svar til Pia Olsen Dyhr.

- En sænkning af hastighedsgrænsen til 110 km/t på det nuværende 130 km/t motorvejsnet har et CO2 reduktionspotentiale på 60.000 tons CO2 pr. år., skriver Lars Barfoed.

Trafikministeren mener hastighedsnedsættelser kan være dyre og vanskelige at gennemføre og henviser til beregninger, der peger på, at flere andre tiltag for at reducere CO2 udledningen er mere effektive, og dermed sparer mere CO2 for færre samfundskroner.

Ministeren vil dog forsøge at undersøge de konkrete virkninger af fartnedsættelser på CO2 udledningen. Det skal ske gennem allerede i gangværende trafikale forsøg.


Nyhedsoverblik