Sådan undgår du vandskader

Det er sæson for tunge regnskyl, men der er måder at undgå en kælder under vand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selvom kalenderen siger sommer, kan man opleve kraftige regnskyl. Senest faldt der i weekenden mere end 60 millimeter regn i området omkring Holbæk og Roskilde. Det resulterer i kloakker, der løber over, og regnfyldte kældre.

Michael Rasmussen fra Slagelse blev mødt af et vådt syn for knap 14 dage siden, da han åbnede sin kælderdør.

- Da jeg kom ned af trappen og kiggede ned, så kunne jeg se mig selv. Så vidste jeg godt, at der var vådt, siger Michael Rasmussen

Gulvtæpper, møbler, vægge og døre blev gennemblødt af vand, og kælderen er ikke tør endnu.

Men vandskader kan forebygges med et par simple sikkerhedsforanstaltninger. Man kan blandt andet sørge for at få renset sine afløb og tagrender. Det kan også være en god idé at anskaffe sig et højvandslukke.

- Det er en ventil, der lukker for afløbet ud til vejen, siger bygningsingeniør fra Bolius Morten Mathiasen

Michael Rasmussen overvejer nu også at forbedre sit afløb.

- En vandlås eller en kontraventil kunne jo godt komme på tale, fortæller han.

 

 

Læs mere om, hvordan man kan gøre kælderen modstandsdygtig overfor voldsomme regnskyl.


Nyhedsoverblik