Sådan sparer du benzin og diesel

Ti enkle råd gør det muligt for bilisterne at spare på de dyre dråber, de hælder i tanken på deres bil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Rundt omkring på regionens tankstationer kan bilisterne nu få gode råd til, hvordan de får mere ud af de dråber, de har fyldt i tanken på bilen.

De ti råd gavner både bilisternes pengepung og miljøet, lyder budskabet fra olieindustrien og EU. I bund og grund handler det om at udnytte olien mere effektivt. Og i en tid, hvor olieprisen stiger og stiger, kan de ti gode råd være godt for pengepungen.

Dråberne i hanerne er blevet dyre, så nu er der gode penge i sparetips.

1. Hold din bil i god stand, overhold alle serviceeftersyn og kontrollér jævnligt oliestanden. Korrekt vedligeholdte biler kører mere effektivt og er med til at reducere udledningen af CO2.

2. Kontrollér dæktrykket hver måned. Hvis du kører med dæk, der mangler luft, kan det resultere i en stigning i brændstofforbruget på op til fire procent.

3. Fjern unødvendige tunge genstande i bagagerummet eller på bagsædet. Jo tungere din bil er, jo hårdere skal motoren arbejde, og jo mere brændstof vil den bruge.

4. Luk sideruderne, særligt ved høje hastigheder, og tag tagbagagebægeren af, når du ikke bruger den. Dette vil reducere luftmodstanden og kan nedsætte dit brændstofforbrug og CO2-udslip med op til ti procent.

5. Brug kun klimaanlægget når det er absolut nødvendigt. Unødvendig brug forøger brændstofforbruget og CO2-udslippet med op til fem procent.

6. Start med at køre hurtigst muligt efter at have startet motoren, og sluk for motoren, når du holder stille i mere end et minut. Med moderne motorer kan du blot stige ind og køre afsted, på den måde nedsætter du brændstofforbruget.

7. Kør med en fornuftig hastighed og kør frem for alt med en jævn hastighed. Hver gang du accelererer eller bremser pludseligt, bruger motoren mere brændstof og producerer mere CO2.

8. Skift gear så tidligt som muligt, når du accelererer. De høje gear er de mest økonomiske for så vidt angår brændstofforbruget.

9. Vær forudseende i trafikken. Hold øje med trafikken så langt frem, som det er muligt, for at undgå unødig stop og start for at følge trafikkens afvikling.

10. Overvej om delebilsordningen kunne være en løsning, når du tager på arbejde eller på ture i fritiden. Du kan på den måde medvirke til at reducere bilkøerne og nedbringe brændstofforbruget.

Og så kan man jo også klikke ind på www.pendlernet.dk og finde frem til andre, der kører den samme strækning som en selv hver dag. Så er der jo også en del at spare, når man deles om at køre.

Hvis du har gode sparetips, som du vil dele med dine medtrafikanter, så deltag i debatten nedenfor og skriv, hvordan du sparer benzin eller diesel.


Nyhedsoverblik