Det vi har sammen

Sådan kan DNA opklare gamle drab

Foto: TV ØST

Det er en helt ny teknik, der ligger bag politiets genoptagen af drabssagerne. Og DNA-sporene holder efter alt at dømme bedre end gerningsmændene.

Det er et tigerspring indenfor DNA-teknikken, der er årsagen til, at en række gamle drabs-sager tirsdag blev genoptaget – heriblandt fire i TV2 Østs sendeområde.

Det skriver Ekstra Bladet i dag.

Kan finde DNA i mikroskobiske spor

Landevindingen består i at man kan bruge selv meget små mængder DNA til at få sikre spor på en gerningsmand.

Det sker ved processen Polymerase Chain Reaction (PCR), der populært sagt kopierer små bider DNA, indtil der er nok til at gennemføre en traditionel DNA undersøgelse.

Det betyder, at man i dag kan foretage en DNA-analyse kun 0,00000000000002 liter blod – nærmest ingenting.

Det betyder, at man selv udfra mikroskobiske blodspor eller berøringer af spor kan fastslå en DNA-profil i de aktuelle drabssager fra Holbæk, Sjællands Odde, Jyderup og Ringsted.

Nye landevindinger

PCR-teknikken har været på plads herhjemme siden 1997, men det er først nu, at teknikerne er blevet så gode, at det giver mening at genoptage de gamle sager. Nye teknikker til at rense DNA-sporene har nemlig hele tiden gjort resultaterne bedre og mere anvendelige.

Samtidig, så er forældelse ikke en fare for undersøgelserne. Selvom drabsmændene for længst selv er døde, så kan DNA’et sagtens bruges.

PCR-teknikken er eksempelvis tidligere blevet brugt til at lave DNA-analyser på dinosaur-knogler, der gennem 54 millioner år har ligget begravet. Undersøgelserne har blandt andet bekræftet, at dinosaurerne er tæt beslægtet med fuglene.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App