Farlige brændeovne

Foto: TV ØST

Mere end hver tredje brand i almindelige huse starter i skorstenen. Her får du gode råd til at undgå brand i din skorsten.

Det er sæson for at tænde op i brændeovnen, men også sæson for skorstensbrande. Faktisk viser tal fra Redningsberedskabets Statiske Beretning, at mere end hver tredje brand i almindelige huse begynder i skorstenen.

01:52 Luk video

 

Hvis du vil undgå, at skorstenen sprutter, eller det er er værre, er der nogle simple forholdsregler, du kan følge.

- Brug tørt brænde. Vådt brænde sætter sig som sod i skorstenen, der senere kan gå ild i og lave skorstensbrand.

- Sørg for, at der tilføres nok ilt. Hvis brændet ulmer, tilføres der ikke nok ilt, og der kommer sod i skorstenen. Der skal altså være flammer i ovnen, for at der er ilt nok. Hvis ovnen giver for meget varme, er ovnen måske for stor til rummet, den skal opvarme.

- Put ikke for store og for mange stykker brænde i ovnen. Det giver mindre sod i skorstenen og en bedre forbrænding.

- Sørg for, at skorstenen er varm nok ved at isolere/fore den. Det mindsker også muligheden for skorstensbrand.

- Kig på røgen fra skorstenen - røgen skal være næsten usynlig.

- Ved skorstensbrand skal du lukke for ilttilførslen til til brændeovnen og skorstenen. Brug ikke vand, hvis der er skorstensbrand, da vand kan få skorstenen til at flække.

Kilder: Næstved Brand og Redning og Beredskabsforbundet

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App