Sådan fik borgerne i Mindeslund mobilt internet

Foto: TV ØST

Fodarbejde, entusiasme og masser af gåpåmod fik overbevist teleselskabet 3 til at investere op mod en million kroner for at sætte en mobilmast op i Asnæs.

Det kan godt lade sig gøre for yderområderne at lokke selskaber til at give dem hurtigt internet.

Det kan borgerne i Mindeslund  i Asnæs nu skrive under på, efter det lykkedes dem at lokke teleselskabet 3 til at opstille en mobilmast i lokalområdet.

Her har de ellers måtte leve med et internet, der selv for 10 år siden var langsomt.

Nu er 3 dog på vej med en mobilmast til området – og det er i høj grad de lokale borgeres skyld, at det lykkedes at få selskabet på banen. Det siger 3’s netværkschef Kim Christensen.

- Folkene i Asnæs havde lavet et kæmpe stort fodarbejde på forhånd. De havde fundet en plads, hvor masten kunne være, og de havde samtidig sørget for, at der kan trækkes fiberkabel til stedet. Det betyder, at vores arbejde allerede er utrolig meget lettere, siger han til TV2 ØST.

Det præcise regnestykke for den nye mast i Asnæs er endnu ikke gjort op – men det koster normalt 3 mellem 700.000 og 1.200.000 at etablere en ny sendemast. Dertil kommer de løbende omkostninger.

Se hele interviewet med Kim Christensen her:

 

03:54 Luk video

 

 

Kim Christensen understreger dog, at 3 ikke føler sig 'forfulgt' eller presset af de vedholdende borgere i Asnæs.

- De var selvfølgelig meget entusiastiske og vedholdende. Men vi følte os ikke stalket af dem. De ringede nok 2-3 gange, før vi satte et møde op med dem, og så så det jo godt ud. Men det er klart, at den slags initiativer skal hænge sammen for os økonomisk, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App