Det vi har sammen

Sådan donerer du æg

Foto: TV ØST

Behandlingen tager ti dage, mens selve udtagningen af ægget kun tager cirka fem minutter.

Inden man beslutter sig for at donere æg er det vigtigt, at diskutere beslutningen ordentligt igennem med ens nærmeste – enten venner eller familie. På den måde sikrer man sig, at det er en velovervejet beslutning, som man ikke senere vil fortryde.

 

- Man skal møde til en samtale på fertilitetsklinikken, hvor man får at vide, hvad behandlingen indebærer for den enkelte person, og hvad det helt konkret betyder, forklarer overlæge på fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus, Anne Lis Mikkelsen.

 

Hvis man efter samtalen beslutter sig for, at man gerne vil donere æg, skal man skrive under på det, så æggene formelt bliver overdraget og benyttes af andre kvinder. Herefter kan den egentlige behandling starte.

 

Den består af daglige piller og enkelte stik med en nål. Begge dele med hormoner for bedre at kunne kontrollere ægløsningen.

 

- Vi tager æggene ud via skeden med en nål. Man bliver lokalbedøvet med morfin ind i en blodåre, således at det ikke skal gøre ondt, fortæller Anne Lis Mikkelsen.

 

- Man vil kunne mærke at der bliver rørt ved en, men det gør ikke ondt. Det er ligesom at være ved tandlægen.

 

Selve indgrebet, hvor lægen tager ægget ud, varer 5-10 minutter, hvorpå kvinden skal hvile cirka en halv time på klinikken.

 

- Man er selvfølgelig lidt øm bagefter, men det er ikke særligt slemt, konstaterer overlæge Anne Lis Mikkelsen fra fertilitetsklinikken på Holbæk Sygehus.

 

Relaterede artikler

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App