Så ruller Danmarks største amfetaminsag

Knap 40 kilo amfetamin i tanken på en mands bil ligger til grund for danmarkshistoriens største amfetaminsag, som begynder i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag klokken 14 begynder sagen om smugling af 40 kilo amfetamin. Det sker ved retten i Nykøbing, skriver folketidende.dk.

Det var narkohunden Bonnie, der i marts sidste år ved grænsekontrollen i Rødbyhavn snusede sig frem til den skjulte last. Bilens 34-årige chauffør, der er af estisk afstamning, forklarede efterfølgende, at den tyskregistrerede bil ikke var hans, men én han skulle fragte fra Holland til Danmark.

Manden risikerer en dom på op til 12 års fængsel, og anklageren kræver desuden manden udvist af landet.

Politiet anslår, at omfanget af det euforiserende stof svarer til en gadepris på mellem 6 og 10 millioner kroner.   

 


Nyhedsoverblik