Så galt gik det i Sandby

Beboerne i Sandby husker tydeligt, da en af landsbyens ejendomme for syv år siden blev sprængt i luften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det store fyrværkeri-indbrud på Lolland natten til lørdag får beboerne i Sandby til at huske tilbage.

Den 28. februar 2005 blev Connie Pedersen vækket brat til et mareridt.

- Jeg vågnede med et brag. Så var det, at jeg stod op og så, at der var ild, fortæller hun.

"Det var skrækkeligt"

Ilden kom fra naboens ejendom.

- Det var skrækkeligt, det var frygteligt at opleve, siger hun.

Der var gået ild i naboens store fyrværkerilager. Her havde naboen 200 krysantemumbomber liggende til affyring af fyrværkeriraketter. Ilden antændte bomberne, og fik huset til at sprænge i stykker.

Telefon kimede

- Det var skrækkeligt, vores telefon har aldrig ringet så meget. Folk ringede for at høre, om vi var kommet noget til, siger Connie Pedersen.

Hele byen blev dengang afspærret efter ulykken.

Nu håber Connie Pedersen, at de sidste bomber snart bliver fundet, så ingen andre skal opleve samme mareridt.


Nyhedsoverblik