Så farlig er den stjålne dyremedicin

Pludseligt fald i blodtrykket, vejrtrækningsproblemer, koma og død. Det risikerer misbrugere at opleve, hvis de prøver dyrlægemidler, der er stjålet i Snertinge

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Pas rigtig meget på!

Sådan lyder rådet fra Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands politi, efter der søndag blev stjålet 85 milliliter bedøvelsesmidler til dyr fra en dyrlæges bil i Snertinge.

Der er tale om bedøvelsesmedicin til dyr, som kan være ganske farligt i ukyndiges hænder. Det er noget, som alle mennesker skal holde sig langt fra, siger Martin Bjerregaard til TV2 ØST.

Livsfarlig medicin

Tyveriet drejer sig om stofferne Domosedan, Rompun og Torbugesic i ampuller. Og især Rompun ser ud til at være meget farligt.

- Bare en milliliter af midlerne kan slå en lille hest bevidstløs i timevis, siger Martin Bjerregaard.

Lægemidlerne er kendt for hos mennesker at kunne give pludselige fald i blodtrykket og vejrtræknings-problemer – hvilket i sidste ende kan lede til koma og død.

Farligt blot ved berøring med huden

Blot at få stofferne på tøjet kan være farligt, fremgår det af en vejledning til dyrlæger, som TV2 ØST har gennemgået. Sker det, så skal tøjet omgående fjernes, og huden bagefter vaskes med vand. Samtidig må dyrlægen ikke køre selv bagefter.

Ifølge Martin Bjerregaard hører det heldigvis til sjældenhederne, at farlige lægemidler via tyverier ender på gaden.

- Det er heldigvis noget, der kun sker med lange mellemrum. Den slags er det meget let at komme galt afsted med, siger han.


Nyhedsoverblik