Så er det på plads: Christian Poulsen skifter til Juventus

Fodboldlandsholdsspilleren Christian Poulsen er ny spiller i Juventus, oplyser den italienske klub på sin hjemmeside.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den danske midtbanespiller Christian Poulsen skifter fra spansk til italiensk fodbold. Det skriver Poulsens nye klub, Juventus, der har skrevet en fireårige kontrakt med danskeren.

Juventus har betalt godt 72 millioner kroner til spanske Sevilla for at købe Poulsen fri.

De italienske fans har ikke været tilfredse Juventus' interesse for danskeren, der gjorde sig upopulær i støvlelandet under EM-slutrunden i 2004, da han modtog en spytklat i ansigtet fra Francesco Totti. Spytklatten kostede Totti karantæne, og da Italien samtidig røg ud efter gruppespillet, blev Poulsen udråbt som synder.

Christian Poulsen har tidligere spillet i Asnæs, Holbæk, FC København, Schalke 04, Sevilla FC, ligesom han har over 50 landskampe på samvittigheden.

ritzau


Nyhedsoverblik