S vil lade spritbilister betale alkolås

Socialdemokraterne er klar til at bakke om op indførelsen af alkolås. Regeringen er klar til at indføre ordningen, som skal forhindre spritkørsel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Dømte spritbilister kan godt forberede sig på en ordentlig ekstraregning, hvis de vil beholde bilen.

Socialdemokraterne er nemlig klar til at indføre alkolåse i spritbilisters biler, og regningen på cirka 50.000 kroner bliver en ekstra straf. Det siger partiets trafikordfører Magnus Heunicke. Han er glad for, at regeringen efter alt at dømme nu er klar til at indføre ordningen med alkolåse.

- Det er på tide og helt ufatteligt, at regeringen har været så længe om det. Det har kostet menneskeliv, at ordningen har været så længe på vej, siger Magnus Heunicke.

Både Rådet for Større Færdselssikkerhed og Færdselssikkerhedskommissionen er tilhængere af at indføre systemet, og justitsminister Brian Mikkelsen (K) er ifølge Ritzaus oplysninger klar til at præsentere et forslag.  Socialdemokraterne er på forhånd klar til at gå langt. Også selv om det betyder en kontant afregning til dømte spritbilister.

- Det er vi klar til, for det koster liv at køre med alkohol i blodet, siger Magnus Heunicke. Han foreslår, at alle nye bil bliver udstyret med en alkolås, der sikrer, at bilen ikke kan køre, hvis føreren har alkohol i blodet.

Sverige har forsøgt sig med ordningen, men erfaringerne er ikke kun gode. Mange af de dømte spritbilister vil ikke være med, selv om de kunne få kørekortet igen ved at sige ja. Alkolåsen koster 55.000 svenske kroner per deltager i
forsøget. 

/ritzau/


Nyhedsoverblik