S: Regeringen glemmer busserne

Regeringen glemmer busserne, mener Socialdemokraterne. Men ellers er partiet overvejende positive overfor regeringens trafikplan, som de ønsker at være med i.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regeringens trafikplan peger i den rigtige retning, mener Socialdemokraterne.

Men mens partiet glæder sig over, at regeringen, set med S-øjne, endelig er vågnet op til dåd i forhold til den kollektive trafik, så har de efter trafikordfører Magnus Heunickes opfattelse overset busserne.

- For første gang i syv år har regeringen fået øjnene op for den kollektive trafik, og det er tiltrængt. Derfor peger infrastrukturplanen i den rigtige retning, men der er stadig mange blinde vinkler i regeringsoplægget. For eksempel har regeringen helt glemt vores busser, som rigtig mange danskere er afhængige af i hverdagen, siger Magnus Heunicke i en skriftlig kommentar til regeringens udspil, der blev præsenteret mandag.

Socialdemokraterne vil gerne være med i den endelige trafikaftale, der skal løbe frem til 2020. Og partiet opfatter sig selv som en nødvendig partner, fordi finansieringen bag de milliarddyre investeringer delvis stammer fra forlig, som Socialdemokraterne er med i. Blandt andet salget af Scandlines og Storebæltsbroen.

/ritzau/


Nyhedsoverblik