S i Stevns siger nej til at spare

Socialdemokraterne i Stevns Kommune vil ikke spare på daginstitutioner, skoler og ældreplejen.

Vi medvirker ikke til yderligere besparelser i daginstitutioner, skoler og ældreplejen. Der er en anden vej, lyder den utvetydige melding fra den socialdemokratiske gruppe i Stevns kommunalbestyrelse forud for økonomiudvalgets behandling i morgen af de omstridte besparelser på over 10 millioner kroner.

Det er Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, der på Christiansborg har lagt kommunerne i en økonomisk spændetrøje, så derfor må de samme partier lokalt nu tage ansvaret for deres politik. Det skriver DAGBLADET Køge.

- Det er vores vurdering, at det nok på ØU-mødet i morgen vil vise sig, at budgetoverskridelserne for årets første kvartal ikke bliver så høje som forventet. Desuden har erfarne kommunalpolitikere i gruppen tilkendegivet, at det erfaringsmæssigt altid ser mørkest ud ved budgetstatus på denne tid af året, hvorefter det nogenlunde udligner sig hen over året. Men skulle vi ende med en samlet overskridelse på måske tre til fem millioner kroner, så er vi parate til at betale det tilsvarende beløb i »strafgebyr« til Lars Løkke Rasmussen, siger Socialdemokraternes formand, Helmut Madsen, i dag til DAGBLADET Køge

/ ritzau /

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App