Rygning bag blodpropper hos kvinder

Ud af de 8000 kvinder, der hvert år dør som følge af hjertekarsygdomme, kunne næsten 3000 have reddet livet, hvis de var holdt op med at ryge.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Risikofaktorer og deres betydning for hjertedød og hjertekarsygdom:

37 % Rygning

14 % Forhøjet blodtryk

12 % Forhøjet kolesterol

7 % Overvægt

7 % For lidt motion

Kilder: Hjerteforeningen

Helle Kromann er en af de kvinder, som har oplevet at få en blodprop. Hun klarede sig igennem sygdommen og set i bakspejlet, er hun ikke i tvivl om, hvad årsagen var.

- Det må jo være cigaretterne, der var årsagen til, at jeg fik blodproppen, for jeg levede jo sundt. Mit kolesterol-tal var i orden, og jeg dyrkede motion. Men de her dumme cigaretter, de var der jo - så det må være deres skyld, siger Helle Kromann fra Holbæk.

Og ifølge en ny undersøgelse fra Hjerteforeningen, så er det cigaretterne, der i stor stil er skyld i især kvinders hjerteproblemer. Ud af de 8000 kvinder, der hvert år dør som følge af hjertekarsygdomme, der kunne næsten 3000 have reddet livet, hvis de havde kvittet tobakken. Det viser en ny undersøgelse fra Hjerteforeningen.

Helle Kromann lagde cigaretterne på hylden efter sin oplevelse - og hun ved, hvad hun i dag ville have gjort anderledes.

- Hvis jeg havde vidst, at de cigaretter kunne gøre det i mit tilfælde, så ville jeg aldrig have røget - aldrig nogensinde, fortæller Helle Kromann.

<p>Vi ved det alle sammen godt - det er farligt at ryge. Men en ny undersøgelse viser, at det især er farligt for kvinder - farligere end vi tror.

Faresignaler hos kvinder:

Trykkende smerte i brystet

Åndenød

Strammende fornemmelse om brystet

Smerter i mellemgulvet

Hjertebanken

Svimmelhed

Koldsved

Kvalme

Smerter med udstråling til ryggen, nakken eller kæben.

Kilder: Netdoktor.dk


Nyhedsoverblik