Det vi har sammen

Ruth Scades bestyrelsesfremtid diskuteres

Foto: TV ØST

Harboes koncerndirektør Ruth Schade skal måske vinke farvel til en vigtig bestyrelsespost som følge af skandalen om løndumping, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Carsten Koch, åbner nemlig op for, at hun muligvis skal væk fra posten som medlem af LD Invests bestyrelse, der rådgiver om hvor lønmodtagernes penge skal investeres.

- Ruth Schade blev indsat sidste efterår. Her kendte vi intet til det, Fagbladet har afsløret. Men sagen skal være fuldt belyst, før vi kan afgøre, om hun fortsat skal sidde i bestyrelsen, siger Carsten Koch til Nyhedsbrevet 3F.

Formanden for LD's bestyrelse, Harald Børsting, vil ej heller frede Harboe-chefen.

- Nu skal vi diskutere redegørelsen fra Harboe i bestyrelsen. På den baggrund vil vi tage stilling til, hvorvidt Ruth Schade skal fortsætte i LD Invests bestyrelse, siger Harald Børsting, der også er formand for LO.

LD ejer 20 procent af aktierne i Harboe. Som konsekvens af afsløringerne har fonden bedt om en redegørelse fra Harboe.

- Jeg er valgt i LD på basis af de kvalifikationer jeg har, og det er det, som jeg forholder mig til. For yderligere spørgsmål henviser jeg til LD's ledelse, siger Ruth Schade til Nyhedsbrevet 3F.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App