Ruin i drabssag fra Odsherred rives ned

Odsherred Kommune vil have revet ruinen på Egebjergvej 267 ned, og derfor skal murresterne kondemneres. Det har miljø- og klimaudvalget besluttet onsdag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Midt- og Vestsjællands Politi har meddelt Odsherred Kommune, at der ikke er nogen efterforskningsmæssige årsager til ikke at nedrive ruinen. Det skriver dagbladet Nordvestnyt.

Egebjergvej 267 var i det seneste år bedst kendt som grunden, hvor politiet forgæves har søgt efter et barnelig.

Ejeren af Egebjergvej 267 ønsker at genopføre en bolig på grunden, men har ikke kunnet få tilladelse.

Miljøudvalgsformand Annelis Stamm (SF) er overbevist om, at der fremover alene bliver græsplæne på området, skriver Dagbladet Nordvestnyt.

Odsherred Kommune har fået en aftale i stand med ejeren om nedrivning, med støtte fra statens nedrivningspulje.


Nyhedsoverblik