Det vi har sammen

Ruin bliver nedrevet (Video)

Foto: TV ØST

Mange fra Odsherred har dagligt kørt forbi ruinen af Gundestrup Færgekro. Siden kroen brændte i december 2006 har den ikke prydet landskabet. Mandag begyndte nedrivningen.

Den udbrændte Færgekro i Gundestrup har længe været en torn i øjet på beboere og Odsherred Kommune.

- Det har ikke været kønt, så det er dejligt, at der sker noget, siger Niels Klausen, som bor tæt på Gundestrup Færgekro.

Det formodes, at den udbrændte kro er væk om to ugers tid.

TV2 ØST var med, da nedrivningsarbejdet begyndte mandag formiddag. Se video herunder:
[video:flv:090622_gundestrup.flv]

- Det er fantastisk. Det har vi ventet på i 2 1/2 år. Det vil betyde meget for os som "turist-kommune". De skal jo helst have noget kønt at kigge på, siger formand for Teknik- & Miljøudvalget i Odsherred Kommune, Henrik Jensen (Kons.).

- Det har været frustrerende, fordi vi ikke kunne få en afklaring, og fordi vi ikke kunne komme videre, siger Asger Simonsen.

Om godt en uge står en ny lokalplan for området omkring den nærliggende marina og færgekroen til at blive vedtaget i byrådet. Så er planen, at skal der bygges noget nyt i stil med færgekroen.

Hvornår den nye bygning står færdig vides endnu ikke.

 

 

Gundestrup Færgekro i Audebo brød i flammer 29. december 2006. Ilden, som politiet mener var påsat, startede i kælderen og bredte sig hurtigt til både stueetagen og til 1. sal.

Røgdykkerne kunne i første omgang ikke komme ind, fordi der var for varmt, og det betød, at store dele af  kroen udbrændte mens andre dele fik store vand- og sodskader.

[video:flv:061229_faergekro_braendt.flv]

 

 

Den første kro på stedet dateres tilbage til 1830. Dengang fandtes Audebo-dæmningen ikke, og  det meste af trafikken til Odsherred gik med færge over Lammefjorden.

Siden ophørte færgedriften, men landevejen gik stadig forbi med de mange rejsende.

Kroen brændte ned to gange, først i 1865, så i 1926. Og til sidst altså i 2006.

[video:flv:061229_faergekro_braendt_a.flv]

Tip os Har du et godt tip?