Rotteøen skal tiltrække turister

Foto: TV ØST

Rotteøen i Karrebæksminde skal være et maritimt eldorado. Et lokalt trekløver er i fuld gang med at forvandle den lille ø til en turistmagnet, hvor turisterne kan leje både og kajakker, og hvor lystfiskerne skal kunne muntre sig med at fange fisk.

Øen ligger midt i kanaludsejlingen fra Næstved til Smålandsfarvandet.

En af initiativtagerne, malermester Jørn Johansen, oplyser, at foreløbig skal der ryddes op på Rotteøen. Den hørte oprindelig til Sjælland, men blev skåret fra i 1930erne, da Kanalen blev gravet. Navnet henviser til, at området i en fjern fortid blev anvendt til losseplads. Og det tiltrak naturligvis rotter, skriver Sjællandske.

På øen er der stadig rester af fordums kajanlæg, som trænger til en grundig renovering. Det er planen, at der skal sejles turister fra Lungshave/Enø-siden til Rotteøen.

- Vi håber, at komme i gang i starten af juni. Det er vores plan at gennemføre maritime events hen over sommeren. Vi tror på projektet, og har i hvert fald endnu ikke stødt på nogen, der mener, det er en dårlig idé, siger Jørn Johansen.

En af dem der tror på ideen, er Næstveds havnechef Jesper Møller Petersen.- Jeg tror, det vil fastholde Karrebæksminde som et dejligt turistområde. Og så glæder jeg mig over initiativer, der ikke bare handler om at sælge fadbamser, siger Jesper Møller
Petersen til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App