Roskilde Festival flyder i ecstacy

Politiet har beslaglagt rekordmange hårde stoffer på Roskilde Festival. 16 er allerede indlagt på grund af dem, skriver Nyhedsbureauet Newspaq.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En joint i munden på en festivalgæst er ikke et særsyn, men i år slår de hårde stoffer rekorder på Roskilde Festival.

- Indtil i går havde vi beslaglagt 262 ecstacypiller, og det lyder måske ikke så voldsomt. Men ser man tilbage på 2007, hvor der kun blev beslaglagt seks, er det en voldsom stigning," siger Bent Stavad Andersen, der er politikommissær i Midt- og Vestsjællands Politi, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Vicedirektør på Roskilde Sygehus, cheflæge Theis Andersen, oplyser til Newspaq, at i alt 16 mennesker indtil i morges er endt på hospitalet som en følge af stofmisbrug.

Generelt har politiet på årets festival da også beslaglagt flere af de hårde stoffer, end de gjorde i 2007.

- Beslagene af heroin og specielt amfetamin har været flere end det tidligere år. Sammenligner man det stadie, vi er på nu - altså torsdag - med sidste år, så er der et større beslag i år," siger Bent Stavad Andersen til Newspaq.


Nyhedsoverblik