Det vi har sammen

Roskilde Bank-chefer kræver fri proces

Foto: TV ØST

Topfolk i bankkrak-sag kræver fri proces

Sagsøgte topfolk i Roskilde Bank ønsker fri proces. Deres udgifter på måske et tocifret millionbeløb skal i givet fald betales af skatteyderne.

Roskilde Bank havde filialer i Holbæk, Ringsted og Kalundborg.

 

Hvis det står til Roskilde Banks tidligere direktør Niels Valentin Hansen, skal  de danske skatteydere betale hans advokatudgifter i forbindelse med det  forestående juridiske slagsmål efter Roskilde Banks krak. Det skriver dagbladet Børsen.

Den tidligere topchef er sammen med to tidligere direktører, fem tidligere bestyrelsesmedlemmer, to tidligere eksterne revisorer samt revisionsfirmaet Ernst & Young sagsøgt for et samlet erstatningskrav på en milliard kroner.

Niels Valentin Hansen har sammen med de to tidligere direktører og de tidligere bestyrelsesmedlemmer søgt Civilstyrelsen om fri proces. Derved håber de på, at staten accepterer at betale alle udgifter herunder advokatsalærer ved den kommende retssag uanset udfaldet.

Ifølge den tidligere Roskilde Bank-direktørs advokat, Arvid Andersen, kan alene udgifterne til de sagsøgtes advokathonorarer meget vel komme til at runde 10 millioner kroner.

Generelt er udgifterne til fri proces er steget voldsomt de seneste par år. I 2009 var der bevilget 309 millioner kroner, men staten endte med at betale 365 millioner.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App